Madteatret i Nordkraft er en stor succes
Succesen er ikke til at tage fejl af. Der er nu afholdt 8 Madteatre i Nordkraft og publikum står i kø for at deltage. Det er også nogle fantastiske gastronomiske oplevelser, de 25 gæster får hver gang.
En nordjysk kok serverer 3 retter mad på smagsprøveniveau, og der udvælges øl, vin og bjesk til de forskellige retter alt efter, hvad kokken mener passer bedst til retten. Kokken arbejder sammen med en række lokale producenter og maden serveres af kokke- og tjenerelever fra Food College Aalborg - et samarbejde som alle har glæde af. Alle de gode historier om de nordjyske fødevarer fortælles af kokkene og producenterne.
Følgende kokke har stået for forestillingerne:
Frank Størup, Restaurant Frank´s , Sæby
Flemming G. Horup, Comwell Rebild Bakker
Jimmi Petersen, Kanalfogedens køkken, Løgstør
Tonni Kristensen, Restaurant Snerlen, Strandby og Frederikshavn
Morten Nielsen, Mortens Kro
Simon Sørensen, Food College Aalborg
Anders Peter Jørgensen, Søgaards Bryghus
Henrik Tachau Kristensen, De 2 Have, Skagen
Næste Madteater er lørdag den 3. marts 2012 med Maurizio Quattromani, Azzura, Aalborg
Lørdag den 7. april 2012 er det Thomas Riis, Restaurant Skallerup Klit
Forestillingen kører fra kl. 12 – 13. Billetter á 100 kr. kan købes hos VisitAalborg, Nordkraft, og hos info@smagen.dk








